Press - press releases
PRESSEMEDDELELSE tirsdag 17.marts, 2009
Moderne Dans: Et århusiansk kulturelt eksporteventyr?
Lørdag den 21. marts retter den internationale dansescene blikket mod Granhøj Dans og Århus. Det sker når Granhøj Dans afholder International Showcase, hvor særligt inviterede internationale scenekunst opkøbere rejser til Århus og præsenteres for Granhøj Dans repertoire for den kommende sæson. Samtidig afsluttes aftenen med en jubilæumsforestilling hvor opkøberne også får chancen for at møde det århusianske publikum.
På den internationale showcase opføres 3 forestillinger. Det drejer sig om de tre Palle Granhøj forestillinger W [doubleyou] – UNDERTOW, [...It´s a very big secret…] og OBSTRUCSONG. De tre forestillinger opføres for opkøbere, så de kan vurdere forestillingerne med henblik på indkøb til internationale scener og festivaler.
”Det er en Showcase, som vi har arrangeret i løbet af ganske kort tid, og som afholdes med henblik på at pleje vores nuværende europæiske kontakter, men også afvikles for at opdyrke nye markeder i Europa.,” siger Palle Granhøj.
Arrangementet gennemføres med støtte fra Kulturstyrelsens Internationale Koordination, som bidrager til projektet med transport og opholdsstøtte til de inviterede internationale gæster.
”Da W [doubleyou] – UNDERTOW er en publikumsmæssigt meget begrænset forestilling, har vi valgt at vi max kan huse 18 udenlandske opkøbere. Vi synes vi ville have opnået et succeskriterium hvis vi havde kunnet få 6 til Danmark med så kort varsel, men interessen har været overvældende og vi er stort set oppe på fuldt hus.,” siger Palle Granhøj
Med den endelige deltagerliste er verdens scenen da også flot repræsenteret. Deltagerlisten tæller indtil videre gæster fra estimerede festivaler fra Israel, Spanien, England, Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Belgien, Tjekkiet, Italien, Ungarn, Rusland, Frankrig, Canada, Japan..
”Det er naturligvis meget tilfredsstillende, at vi stadig har en markant international opmærksomhed, og når vi samtidig kan få gæsterne i vores egen sal, er det en god mulighed for at brande os som et Århus kompagni, dermed også skabe opmærksomhed omkring Århus som kulturby, og ikke mindst tør sætte den moderne dans højt på dagsordenen.,” tilføjer Palle Granhøj
”Der er basis for et århusiansk kulturelt eksporteventyr. Vi har været overvældet over den respons, vi har modtaget på invitationen fra udenlandske opkøbere. Så den internationale interesse for at opleve Granhøj Dans på hjemmebane i Århus er enorm.,” slår Palle Granhøj fast.
JUBILÆUM.
Showcasen d. 21. marts afsluttes med markeringen af et helt særligt jubilæum, idet OBSTRUCSONG, efter turné i 15 lande og med mere end 10.000 tilskuere kan fejre forestilling nummer 100.
”Vi markerer nu, at have opnået 100 opførelser, og dermed er OBSTRUCSONG spillet for flere end 10.000 tilskuere i 14 lande, senest Albuquerque New Mexico, USA. Den internationale succes er fantastisk, men at GRANHØJ DANS opnår 100 opførelser af én moderne danse forestilling er i dansk sammenhæng enestående.,” Slutter Palle Granhøj
Som indledning til forestillingen holder medlem af Århus Kommunes Kulturudvalg Laura Hay jubilæums tale. Foruden inviterede gæster åbner Granhøj Dans endnu engang dørene for nye medlemmer af den netop stiftede Club Granhøj Dans.
PRESSEMEDDELELSE tirsdag 20.januar, 2009
GRANHØJ DANS stifter club
Club GRANHØJ DANS skal knytte publikum tættere til kompagniet og gøre et
stykke pionerarbejde for at udbrede kendskabet til moderne dans
En ny århusiansk club modtager i disse dage sine første medlemskaber. Navnet er Club GRANHØJ
DANS.
”Vi er nu blevet så godt etablerede i Klosterport, at vi for alvor er parate til at invitere byen inden for i de
herlige omgivelser. Det er jo ikke bare vores hus, men hele byens nye spillested for scenekunst, eller
live art, som man kalder det på moderne dansk. Og vi vil gerne give alle, der har lyst, et særligt forhold
til GRANHØJ DANS og til stedet,” siger stifter og leder af GRANHØJ DANS, Palle Granhøj.
Det koster 25 kr at blive medlem af Club GRANHØJ DANS. Hvilket er et engangsbeløb. For denne lille
sum får man en række fordele. Bl.a. en kontant rabat på 50 kr på forestillinger i indeværende og i den
kommende sæson. Men medlemmer vil også blive inviteret til forpremierer og til club-aftener, hvor man
kan møde kompagniets kunstnere og stifteren selv over en bid mad og et glas vin.
Moderne dans - også for andre end eliten
Derudover har GRANHØJ DANS også intentioner om at invitere folk ind til åbne prøver, hvor de får lov
at kommentere arbejdet, når en ny produktion er på vej.
”Alle mine produktioner er jo blevet til i samarbejde med de medvirkende, så vores hus er i den grad et
hus for den skabende kunst. Det vil vi gerne dele med folk. Samtidig har vi her muligheden for at gøre et
stykke pionerarbejde, som virkelig savnes i dans kunstliv, nemlig at få folks øjne op for, at moderne
dans ikke er forbeholdt en lille, elitær elite,” slår Palle Granhøj fast.
”Moderne dans af høj kvalitet evner faktisk at tale til alle menneskelige følelser,” understreger Palle
Granhøj og nævner, at hans egne forestillinger spænder fra det humoristiske og underholdende til det
grænseoverskridende, provokerende og tankevækkende.
Særlig gave til de første medlemmer
Palle Granhøj og hans kompagni ser frem til at få publikum knyttet tættere til kompagniet og huset.
”Vi håber, at clubben vil resultere i et bredere kendskab til moderne dans. Vi ved, at Danmark på det
punkt er 20-40 år bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.”
GRANHØJ DANS fejrer stiftelsen af clubben med at give de første medlemmer et særligt tilbud.
”Ligesom vi derhjemme finder årgangsvinen frem, når der kommer gæster, giver vi også medlemmerne
noget af det bedste, vi har. De, der melder sig ind her i januar og februar, får en billet til forestillingen
OBSTRUCSONG oven i medlemsskabet,” afslører Palle Granhøj.
Set af 10.000 ude i verden
OBSTRUCSONG er en af GRANHØJ DANS’ største publikums- og anmeldersuccesser. Forestillingen
er vist i 10 lande i Europa for et publikum på flere end 10.000 personer. Og nu får det århusianske pub-
likum også lejlighed til at se eller gense den, idet GRANHØJ DANS spiller OBSTRUCSONG i eget hus i
februar. (Tjek www.granhoj.dk for spilledage – listen blliver opdateret med flere spilledage i denne uge.)
Når man melder sig ind i clubben, vælger man samtidig, til hvilken forestilling man vil have en
unummereret plads. Vil man have sin kæreste eller sin farbror med, må vedkommende altså selv melde
sig ind og vælge samme forestilling.
”Vil man være medlem, får man altså netop denne forestilling til 25kr. Vil man ikke være medlem, må
man slippe almindelig billetpris på150kr. Så jeg synes egentlig ikke, der er så meget at betænke sig på,”
pointerer Palle Granhøj med et smil.
Kontakt
Yderligere oplysninger hos Palle Granhøj eller hos Rie Nielsen, PR & kommunikation,
GRANHØJ DANS, Klosterport 6, 8000 Århus C, tlf.: 86192622 / 29665627 eller rie@granhoj.dk
PRESSEMEDDELELSE, torsdag 18.december, 2008
39 udsolgte forestillinger hos GRANHØJ DANS
GRANHØJ DANS har haft 39 udsolgte forestillinger ud af 48 i eget
hus og forlænger med flere i januar
Inden julefreden sænker sig over GRANHØJ DANS’ nye hus i Klosterport, når
kompagniet op på at have spillet Palle Granhøjs nyeste forestilling
W[doubleyou] – UNDERTOW 50 gange i egen sal.
Nummer 49 og 50 spilles fredag 19. december.
Men indtil da har 39 af de 48 forestillinger været udsolgt.
Fantastisk modtagelse
”Vi er blevet modtaget fantastisk godt af århusianerne. Først væltede folk ind, da
vi indviede vores nye hus 3. oktober, og derefter har publikum fyldt forestilling
efter forestilling. Det er skønt at være tilbage,” fastslår Palle Granhøj, stifter og
leder af GRANHØJ DANS.
Flere forestillinger i januar
W[doubleyou] – UNDERTOW er allerede blevet forlænget én gang. Nemlig
med tre spilledage i december. Men nu får publikum mulighed for at se
forestillingen 6. og 8. samt 12.-16. januar, alle dage kl. 19 og 20.
Billetsalget står BilletNet for, og salget starter 19.december.
”Så kan folk nå at købe billetter i julegave,” påpeger Palle Granhøj.
Kontakt
Yderligere oplysninger hos Palle Granhøj, eller hos Rie Nielsen,
PR & kommunikation, tlf.: 86192622 - 29665627.
Anmelderne om W[doubleyou] – UNDERTOW:
* * * * *
Berlingske Tidende
* * * * *
Århus Stiftstidende
”Granhøjsk gåsehud!
Information
Anbefalet af Kulturguiden på DR2 med ordene:
”En magisk og mystisk forestilling.”
”Der er noget magisk og rituelt over forestillingen.”
Danstidningen (S)
”Den radikalitet, hvormed den danske gruppe Granhøj Dans bryder med de eksisterende teaterformer,
er lige så vedkommende, som den er genial.”
Westfalen-Blatt (D)
